
Alternativ
Velvære
Kranio-sakral terapi Hadsten
Jeg hedder Majbritt og bor i Hadsten med min familie. Jeg har mit klinikrum hjemme på adressen, en lille oase i baghaven. I 2009 var jeg stresset og min krop var træt og opbrugt. Jeg blev anbefalet at bestille tid ved en kranio-sakral terapeut. Jeg mærkede behandlingens enorme virkning på min egen krop og fandt ro.
I 2010 var jeg impliceret i en trafik ulykke, fik desværre et piskesmæld, som stadig påvirker kroppen. Jeg har dog fundet ud af, at når jeg får behandling med kst, har jeg en meget bedre livskvalitet og kan klare mere i min hverdag.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre mere om behandlingen samt bestille tid. For mig er det vigtigt, at du føler dig tryg, og jeg vil gøre alt for at hjælpe dig af med din problematik og få din krop i balance.
Hvad er Kranio-sakral terapi (KST)
Kranio-sakral er fællesnævneren for den del af kroppen, som terapien omfatter nemlig: kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet.
Det er de knogler. der indeholder og beskytter centralnervesystemet. Centralnervesystemet kan opfattes som kroppens computer. Hjernen og
rygmarven er omgivet af væske kaldet cerebrospinalvæske og membraner. Ved at løsnemembranerne kan hjernen og rygmarven frit bevæge sig. Kroppen kan herefter helbrede videre efter endt behandling.
Behandlingen foregår fuldt påklædt, som regel liggende på ryggen med tæppe over. Jeg behandler med meget lette tryk (ca. 5 gram/som et A4 arks vægt) på hoved, nakke og korsben. Man vil under behandlingen opleve stor afslappethed, tyngdefornemmelse, varme og ro. For unge og voksne tager behandlingen en times tid. for børn og spædbørn op til en halv time. Behandlingen vil arbejde videre i din krop en lille uge efter og det er derfor hensigtsmæssigt, at der den første gang går mellem 10 – 14 dage mellem behandlingerne. Mange vælger at vedligeholde
med 4-6 uger mellemrum, også blot for at få et pusterum fra hverdagens travlhed. Formålet er at genoprette kroppen, så skævheder og ubalancer forsvinder samt muskler afspændes.
Nogle oplever effekten allerede efter én behandling, hvor andre skal have flere. Er der ikke markant
bedring efter 3 behandlinger i træk, kan jeg nok ikke hjælpe dig.

Kontakt mig
Er det tidsbestilling til barn, vil jeg meget gerne have samtale med dig inden, da vi så ikke skal tale for meget hen over barnet, og der kan være ro til, at barnet kan føle sig i centrum og selv fortælle, hvad det har lyst til.
Violvej 3, 8370 Hadsten. 10 min fra både bus og tog.
Kontakt mig på Tlf. 24481922 enten sms eller ved at ringe.