
Behandlinger
Børne behandlinger 0-7 år
Allerede når vi bliver født, kan kroppen blive stresset af både en lang og hård fødsel eller en lyn fødsel, og når der vrides og trækkes i den lille krop for at frigøre den. Selv om det er en naturlig måde at blive født på, kan det give svære og langvarige skader, og det kan være svært for forældre at finde ud af, hvad der kan være i vejen med den lille ny.
Det ville være optimalt, hvis alle nyfødte fik et tjek, en gennemgang af både det fysiske
og nervesystemet, kort efter fødslen, da det her er nemmere at rette op på evt ubalancer.
Kranio-sakral terapi til børn under 7 år omfatter særlige teknikker, og det tager 15-30 min for en behandling. Børn er nemme at se og føle ændringer på, da de ofte bliver meget afslappede og nyder behandlingen.
Børn kan nogle gange have svært ved at fortælle, hvor det gør ondt. Hvis de f.eks. har haft en spænding i korsbenet siden fødslen, ved de ikke, hvordan det føles uden denne spænding og smerte. Ofte kan børn give udtryk for ubalancer på mange forskelige måder og desværre kan det udskille sig i udviklingen både fysisk men også psykisk.
De fleste børn er glade for at få kranio-sakral terapi, da det giver dem en enorm ro, og de får tid til at koble fra i hverdagslivet. Første gang bruger jeg meget tid på at få barnets tillid, så vi undgår voldsom gråd. Hvis barnet ikke vil behandles, snakker vi blot lidt om børnehave/skole, legetøj osv. og prøver igen ugen efter med behandling (prisen tager vi derfra). Er det lidt større børn, kan det også være en ide at forælder læser op imens. Barnet kan både ligge eller sidde under behandling.
Organmassage
Organmassage kan hjælpe med til at genoprette og vedligeholde en optimal funktion i de vitale organer. Den blide og præcise form for massage aktiverer cirkulationen og løsner spændinger i muskler og bindevæv om de indre organer. Dette kan afhjælpe fordøjelsesproblemer, arvæv efter operationer og dårlig kropsholdning.
Vores velbefindende er meget påvirket af , at fordøjelsen fungerer. En dårlig fordøjelse kan resultere i ophobning af affaldsstoffer i kroppen. Symptomerne er ofte forstoppelse, diarré, smerter, kvalme, luft i maven eller smerter ved indtagelse af bestemte fødevarer. Psykisk kan vi blive meget påvirkede af en dårlig fordøjelse f.eks. irritabel, manglende overskud og udpræget træthed.
Massage
Bindevævs massage er en meget blid form for massage, som kan gives på hele kroppen. Skadet bindevæv giver spændte muskler. Massagen er meget blid men har en dyb
virkning. Jeg bruger den i hver behandling mere eller mindre.
Massage af Triggerpunkter er sammentrukne muskelfibre, som danner sensitive, smertefulde knuder der, hvor den motoriske nerve forbinder sig med musklen. Grundet de spændte fibre, forkortes musklen, hvorved bevægeligheden bliver indskrænket, og der vil være stivhed i området. Denne massage kombinerer jeg i mine behandlinger med kranio-sakral terapi.
Tensegrity
Tensegrity er den anatomiske model for det elastiske energisystem mellem de stive elementer (knogler) og de elastiske (muskler/ledbånd). Tensegrity er ideel til at løsne op for smerter i led og besværet bevægelighed (eks. dårligt knæ/albue), spændinger i musklerne, smerter i leddene og dermed stivhed i bevægelsen. Dette er derfor godt ved sportsskader, efter operationer, gigtskader, tennisalbuer, frossen skulder m.m.
Manual Facial Terapi
Manual facial terapi er en måde at afspænde alle de mimiske muskler i ansigtet og halsen på. Der løsnes både udenpå hud i ansigtet og indefra via munden.
Spændinger i kæbe og hals er en af de største årsager til ansigtsspændinger og kan give
hovedpine/migræne. Smerter i tænder kan sætte sig som spændinger og smerter i ansigtet.
Bivirkning af større tandlægearbejde eller fra et slag mod kranie kan give spændinger både i kæbeleddet og hele Kranio-sakral systemet. Før og efter større tandarbejde vil det være godt at få behandling, for at musklerne ikke spænder op og trækker skævt.